NordicFysio
Cupping
Cupping
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Cuppingbehandling kaldes også cuppingmassage, sugekopbehandling, sugekopmassage eller bindevævsmassage. Behandlingen har været anvendt gennem flere tusind år og stammer oprindeligt fra Kina, som en del af den traditionelle kinesiske medicin.
Behandlingen foregår ved at der sættes en hul genstand på huden, hvorved der skabes et undertryk, så huden under cuppen suges op i cuppen. Dette øger blodcirkulationen, opløser spændinger og renser bindevævet for affaldsstoffer, samt masserer og stimulerer vævet og musklerne i dybden.
Stationær Cupping, hvor en glascup sættes fast på huden og sidder i ca. 10 – 15 minutter. Cupping med de stationære glascupper kan godt gøre en smule ondt ligesom almindelig massage. Suget i cupperne kan reguleres under behandlingen, så ubehaget mindskes.
Ved Cuppingbehandling opnås:
- Øget blodtilførsel og blodcirkulation
- Øget bevægelighed
- Mental og fysisk afslapning
- Øget præstationsevne
Cupping kan blandt andet anvendes ved:
- Spændte og ømme muskler
- Stramt arvæv
- Inflammation
- Sportsskader
- Kroniske smerter
- Ryg- og nakkespændinger
Cupping kan gives som eneste behandling eller sammen med andre behandlingsformer.
Efter en Cuppingbehandling kan man have mørke eller rødlige sugemærker, hvor cupperne har siddet. Dette er helt normalt og uskadeligt, og der går typisk et par dage, før de forsvinder af sig selv. Man kan også blive lidt øm på stedet, som en naturlig reaktion på behandlingen, og kroppen kan reagere med træthed.

