Træningsforløb

NordicFysio tilbyder dig, at blive en del af et sjovt og spændende fællesskab med et effektivt og anderledes træningsmiljø. Træningsmiljøet foregår udendørs med aktiv inddragelse af naturen som et træningsredskab, kombineret med kreative elementer fra bl.a. teambuilding.

Fællesskabet tilbyder at have det sjovt samtidig med at få sig rørt og være aktiv, alle er derfor velkommen. Fællesskabet kombineret med træning og aktiviteter kan være et frirum i hverdagen, et sted til forandring og et middel for et stærkere, gladere og sundere dig.

Hos NordicFysio indeholder alle forløbene 2 ugentlige træninger i henholdsvis 4 eller 8 uger. Under alle træningerne vil du møde den samme coach. Træningen foregår i hold med 4-12 personer.

Træningen foregår i Hjelm skov i Aabenraa. Såfremt vejret måtte byde på regn eller lign, er der mulighed for at trække i læ under tribunen på Aabenraa Stadion.
Du skal kun medbringe dit gode og høje humør, resten vil din coach sørge for i form af træningsudstyr og redskaber. Efter tilmelding vil du modtage en bekræftelse og velkomstmail med praktiske informationer.